Landslægen har påbudt kommunelægepraksis ved Hanus á Lógv, fra den 9. juli 2024, at sikre:
- tilstrækkelige behandlingsplaner og opfølgning på patienter i medicinsk behandling.
- forsvarlig varetagelse af lægeforbeholdt virksomhed, når der anvendes medhjælp hertil.
- forsvarlig behandling med afhængighedsskabende lægemidler.
Påbuddet kan ophæves, når Landslægen ved et nyt tilsynsbesøg har konstateret, at påbuddet er efterlevet.
Baggrund
Landslægen gennemførte den 15. april 2024 et varslet, planlagt tilsyn med kommunelægepraksis ved Hanus á Lógv, som var udvalgt ved en tilfældig stikprøve.
Der er tale om en kommunelægepraksis i Klaksvik med en speciallæge i almen medicin, en sygeplejerske og en sekretær. Sygeplejersken varetager bl.a. kontroller af hypertension, diabetes og KOL samt børneundersøgelser i samarbejde med lægen. Der er ca. 2000 patienter tilknyttet klinikken.
Ved tilsynet blev der gennemgået fem journaler og gennemført interview af ledelse og medarbejdere. For en detaljeret gennemgang af fundene ved tilsynsbesøget henvises til tilsynsrapporten.
Begrundelse for påbuddet
Behandlingsplaner og opfølgning på medicinsk behandling
Ved interview med behandlingsstedet kunne vi konstatere, at behandlingsstedet i tre ud af tre tilfælde ikke kunne redegøre for en behandlingsplan samt at opfølgning på patienternes medicinering var foretaget.
Behandlingsstedet oplyste desuden, at de ved receptfornyelse ikke havde en praksis for at sikre sig, at fornyelse af recepten stemte overens med den ordinerede dosis i Cosmic.
Ved journalgennemgang fremgik det af to journaler, hvor patienterne var i blodtrykssænkende behandling, at der ikke var lagt en behandlingsplan eller fulgt op på patienternes medicinering. Den ene patient var tilknyttet klinikken fra august 2023, men der forelå ingen kontrol af blodtryk eller vurdering af behandlingen. Patienten havde i denne periode fået konstateret en udposning på et blodkar i hjernen. Den anden patient havde senest fået målt et blodtryk i oktober 2022.
Behandlingsstedet oplyste, at det var praksis, at patienterne mødte til årskontrol i den måned de havde fødselsdag. I begge tilfælde var dette dog ikke foretaget, på trods af at patienterne kom hyppigt i klinikken. Det er således vores vurdering, at den beskrevne praksis, ikke er tilstrækkelig implementeret på behandlingsstedet.
I en tredje journal, hvor en patient var i antidepressiv behandling, fremgik det ikke, at der var lagt en behandlingsplan eller fulgt op på behandlingens effekt.
Det er vores vurdering, at den manglende journalføring var et udtryk for, at behandlingsplanerne ikke var lagt, og at opfølgningen på den medicinske behandling ikke havde fundet sted.
Det er desuden vores vurdering, at det udgør en risiko for patientsikkerheden, hvis der ikke lægges behandlingsplaner eller følges relevant op på effekt og eventuelle bivirkninger af medicinsk behandling. Eksempelvis kan en utilstrækkelig regulering af blodtrykket bidrage til udvikling af komplikationer, ligesom at eventuelle komplikationer og bivirkninger kan overses, hvis der ikke følges tilstrækkeligt op.
Landslægen skal henvise til §§ 5 og 10 i bekendtgørelse nr. 587 af 10. juni 2014 for Færøerne om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler.
Delegeret forbeholdt virksomhed
Sygeplejersken udførte forbeholdte sundhedsfaglige opgaver i form af måling af CRP, halspodning og øreskylning. Behandlingsstedet havde ikke en instruks for forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed.
Det er vores vurdering, at det kan udgøre en risiko for patientsikkerheden, hvis forbeholdte opgaver ikke varetages inden for klare rammer og med en klar ansvarsplacering.
Landslægen skal henvise til bekendtgørelse nr. 613 af 10. juni 2014 for Færøerne om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp, vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp og vejledning nr. 9001 af 20. november 2000 om udfærdigelse af instrukser.
Behandling med afhængighedsskabende lægemidler
I tre ud af tre journaler forelå der ikke en plan for behandlingen med afhængighedsskabende lægemidler eller en tidshorisont for, hvornår behandlingen skulle revurderes. I to ud af tre journaler var patienter i korttidsvirkende opioidbehandling, uden at der var beskrevet en begrundelse herfor i journalen.
Behandlingsstedet kunne ved interview ikke redegøre fyldestgørende for, at der var de fornødne planer, tidshorisonter og begrundelser.
Derudover kunne vi i tre ud af tre journaler konstatere, at det ikke fremgik, at der var taget stilling til kørsel og betjening af maskiner under behandlingen. Behandlingsstedet kunne ikke redegøre for, at en vurdering heraf havde fundet sted.
I to ud af tre tilfælde, hvor patienterne fik medicin, der var uforenelig med bilkørsel, var behandlingsstedet vidende om, at patienterne kørte bil uden at have nedlagt et lægeligt kørselsforbud.
Vi vurderer, at manglende overholdelse af vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler og vejledning om helbredskrav til kørekort udgør en risiko for patientsikkerheden, da disse skal sikre, at behandlingen sker på forsvarlig vis, og manglende efterlevelse indebærer en risiko for at fremkalde eller vedligeholde afhængighed og øvrige bivirkninger ved brug af disse lægemidler og i øvrigt føre til behandling, som ikke er fagligt indiceret.
Desuden er det vores vurdering, at manglende stillingtagen til udstedelse af lægeligt kørselsforbud, hvor dette er relevant, udgør en patientsikkerhedsmæssig såvel som trafiksikkerhedsmæssig risiko, fordi der uanset tilvænning, vil være en påvirkning af de kognitive funktioner svarende til promillekørsel.
Samlet vurdering
Landslægen vurderer, at fejlene og manglerne i relation til behandlingsplaner og opfølgning på patienter i medicinsk behandling, delegeret forbeholdt virksomhed samt behandling med afhængighedsskabende lægemidler udgør større problemer af betydning for patientsikkerheden.
Læs tilsynsrapporten