Landslægen har påbudt kommunelægepraksis ved Birni Hansen, fra den 9. juli 2024, at sikre:
- forsvarlig behandling af patienter i medicinsk behandling, herunder tilstrækkelig indikation, behandlingsplaner og opfølgning.
- forsvarlig behandling med afhængighedsskabende lægemidler.
- forsvarlig håndtering af parakliniske undersøgelser.
Påbuddet kan ophæves, når Landslægen ved et nyt tilsynsbesøg har konstateret, at påbuddet er efterlevet.
Baggrund
Landslægen gennemførte den 16. april 2024 et varslet, planlagt tilsyn med kommunelægepraksis ved Birni Hansen. Baggrunden for tilsynet var, at Landslægen havde udvalgt behandlingsstedet ved en tilfældig stikprøve.
Kommunelægepraksis ved Birni Hansen er beliggende i Tórshavn kommune og drives af én speciallæge i almen medicin. Klinikken har en sygeplejerske ansat, og der er tilknyttet ca. 1.500 patienter til klinikken.
Ved tilsynet blev gennemført interview af ledelse og medarbejder samt gennemgået fem patientjournaler. For en detaljeret gennemgang af fundene ved tilsynsbesøget henvises til tilsynsrapporten.
Begrundelse for påbuddet
Indikation, planer og opfølgning på patienter i medicinsk behandling
Ved journalgennemgang manglede der dokumentation af indikation for igangværende og iværksat behandling, behandlingsplaner samt opfølgning herpå.
I et tilfælde tilkendegav behandlingsstedet, at de nødvendige undersøgelser forud for iværksættelse af behandling med antidepressiv medicin ikke var foretaget, og i to tilfælde kunne behandlingsstedet ikke redegøre for behandlingsplanen, eller at der var foretaget opfølgning på patienternes medicinering.
Behandlingsstedet oplyste, at de ved receptfornyelse ikke havde en praksis for at sikre sig, at fornyelse af recepten stemte overens med den ordinerede dosis i Cosmic.
Hos en patient, der var opstartet i behandling med Citalopram mod depression, fremgik det ikke af journalen, at de diagnostiske kriterier var afdækket, eller at der var taget stilling til depressionens sværhedsgrad. Ligeledes fremgik det ikke, at patientens selvmordsrisiko var vurderet, eller at der var blevet lagt en plan for kontrolforløb. Videre fremgik det ikke af journalen, om der var fulgt op på effekt og eventuelle bivirkninger. De seneste blodprøver lå mere end et år tilbage. Der var ikke optaget EKG og det fremgik ikke, at patientens kardiale risikoprofil var vurderet.
Behandlingsstedet oplyste, at hans vanlige procedure var at indkalde til kontrol efter en uge, men dette var ikke sket i det konkrete tilfælde.
Hos en patient i tre-stofs behandling for forhøjet blodtryk fremgik det ikke af journalen, at der var lagt en plan for kontrol. Patienten havde senest fået kontrolleret blodprøver og blodtryk i 2020, hvor blodtrykket var forhøjet. Der var ikke foretaget yderligere kontroller, selvom patienten kom regelmæssig i klinikken.
Hos en patient med type 2-diabetes mellitus i behandling med Ozempic fremgik det af journalen, at patienten blev fulgt med regelmæssige kontroller i lægehuset. Det fremgik dog af medicinmodulet, at patienten havde fået receptfornyelse på tre-fire gange så meget Ozempic, som der var ordineret.
Vi vurderer, at det udgør en risiko for patientsikkerheden, når der iværksættes behandling mod depression uden en tilstrækkelig udredning heraf, da der er risiko for at overse både somatiske og psykiatriske differentialdiagnoser ligesom der er risiko for, at patienten får en diagnose, som der ikke er belæg for. Derudover kan behandling med psykofarmaka medføre bivirkninger, og bør således ikke opstartes uden tilstrækkelig sikkerhed om diagnosen. Endeligt kan manglende kontrol af effekten af den iværksatte behandling og opfølgning på patientens depressive tilstand udgøre en risiko.
Vi vurderer desuden, at det udgør en risiko for patientsikkerheden, hvis der ikke lægges behandlingsplaner eller følges relevant op på effekt og eventuelle bivirkninger af iværksat behandling for forhøjet blodtryk. En utilstrækkelig regulering kan bl.a. bidrage til udvikling af komplikationer ligesom evt. komplikationer kan overses, hvis der ikke følges tilstrækkeligt op.
Landslægen skal henvise til punkt 2.5 i vejledning nr. 9079 af 12. februar 2015 om ordination og håndtering af lægemidler samt §§ 5 og 10 i bekendtgørelse nr. 587 af 10. juni 2014 for Færøerne om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler.
Behandling med afhængighedsskabende lægemidler
Vi kunne i to stikprøver konstatere, at der manglede en plan for behandling og at der ikke fremgik en begrundelse for behandling med korttidsvirkende opioider. Behandlingsstedet kunne ikke redegøre fyldestgørende for planen eller begrundelsen for behandlingen.
Hos en tredje patient, der kom til vurdering forud for indskrivning på et misbrugscenter, var indikationen for afrusning mangelfuldt beskrevet. Drikkemønsteret, det daglige misbrug og varigheden af den aktuelle misbrugsperiode samt om der tidligere havde været kramper i forbindelse med afrusning fremgik ikke. Behandlingsstedet kunne ikke redegøre fyldestgørende herfor.
Det fremgik ikke af journalen, at der var taget stilling til kørselsforbud i de tre stikprøver på trods af, at dette var relevant grundet behandling med korttidsvirkende opioider og/eller benzodiazepin med lang halveringstid. I to ud af de tre stikprøver var behandlingsstedet vidende om, at patienterne kørte bil, uden at der var nedlagt et lægeligt kørselsforbud.
Vi vurderer, at den manglende overholdelse af vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler udgør en risiko for patientsikkerheden, da denne skal sikre, at behandlingen sker på forsvarlig vis, og manglende efterlevelse indebærer en risiko for at fremkalde eller vedligeholde afhængighed og øvrige bivirkninger ved brug af disse lægemidler og i øvrigt føre til behandling, som ikke er fagligt indiceret.
Desuden er det vores vurdering, at manglende udstedelse af lægeligt kørselsforbud, hvor dette er relevant ifølge vejledning om helbredskrav til kørekort, udgør en patientsikkerhedsmæssig såvel som trafiksikkerhedsmæssig risiko, fordi der uanset tilvænning, vil være en påvirkning af de kognitive funktioner svarende til promillekørsel.
Det bemærkes, at behandlingsstedet efter tilsynet har oplyst, at der nu er blevet nedlagt et lægeligt kørselsforbud i de konkrete tilfælde som Landslægen identificerede under tilsynet.
Håndtering af parakliniske undersøgelser
Behandlingsstedet havde ikke procedurer, der sikrede opfølgning på, om der kom svar på alle ordinerede undersøgelser. Det var alene op til patienterne at efterspørge et svar.
Det følger af punkt 3 i vejledning nr. 9207 af 31. maj 2011 om håndtering af parakliniske undersøgelser, at det altid er de involverede sundhedspersoner, der har ansvaret for håndtering af undersøgelserne, herunder at sikre at der kommer rettidigt svar.
Vi vurderer, at manglende systematisk opfølgning på ordinerede undersøgelser udgør en risiko for, at manglende svar ikke opdages, samt at diagnostik og behandling af sygdomme bliver unødigt forsinket eller udeladt.
Samlet vurdering
Landslægen vurderer, at fejlene og manglerne i relation til indikation, planer og opfølgning på medicinsk behandling, behandling med afhængighedsskabende lægemidler og håndtering af parakliniske undersøgelser samlet udgør større problemer af betydning for patientsikkerheden.
Læs tilsynsrapporten