Landslægen har påbudt Suðuroyar Ellis- og Røktarheim:
- at sikre, at der er gennemført systematiske sygeplejefaglige vurderinger og opfølgning herpå for samtlige patienter i aktuel behandling fra den 24. april 2023.
- at sikre tilstrækkelig journalføring fra den 24. april 2023.
- at sikre indhentelse af informeret samtykke fra den 24. april 2023.
Baggrund
Landslægen gennemførte den 8. marts 2023 et varslet, planlagt tilsyn med Suðuroyar Ellis- og Røktarheim. Baggrunden for tilsynet var, at Landslægen havde udvalgt behandlingsstedet ved en tilfældig stikprøve.
Ved tilsynet blev der gennemgået tre journaler og foretaget tre medicingennemgange. For en detaljeret gennemgang af fundene ved tilsynsbesøget henvises til tilsynsrapporten.
Begrundelse for påbuddet
Sygeplejefaglige vurderinger
Under tilsynet konstaterede Landslægen, at det var gennemgående, at patienternes aktuelle og potentielle problemområder ikke blev systematisk vurderet. Behandlingsstedet kunne delvist redegøre for patienternes sygdomme og problemstillinger, men oplyste, at problemstillingerne ikke blev systematisk vurderet og beskrevet.
Det er Landslægens opfattelse, at vurdering af disse forhold og dokumentation heraf er nødvendigt af hensyn til den enkelte patients sikkerhed, da dette udgør et væsentligt element i helhedsvurderingen af patienten og danner grundlaget for, hvilke pleje- og behandlingsindsatser der skal iværksættes.
Det er videre Landslægens opfattelse, at manglende vurdering af relevante sygeplejefaglige problemområder og dokumentation heraf også kan have betydning for senere vurderinger af patientens tilstand, da der er risiko for, at der opstår tvivl om, hvorvidt et symptom inden for et område er nyopstået eller ej. Det kan medføre en forsinkelse i identifikation af et potentielt problem og deraf afledt manglende relevant pleje og behandlingen af patienten eller forsinkelse heraf.
Det er på denne baggrund Landslægens vurdering, at det udgør en risiko for patientsikkerheden, når der ikke sikres tilstrækkelige sygeplejefaglige vurderinger af patienterne, og når der ikke sikres opfølgning på sygeplejefaglige observationer.
Landslægen henviste til vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, pkt. 6.2.2, om de 12 sygeplejefaglige problemområder, samt oplyste at på behandlingssteder, hvor der udføres pleje og behandling, og hvor der ikke eller kun i mindre omfang er tilknyttet sundhedsfagligt personale med ansvar for at foretage de sygeplejefaglige vurderinger, har ledelsen ansvaret for at sikre, at de 12 sygeplejefaglige problemområder vurderes, revurderes og opdateres, når det er relevant.
Journalføring
Ved tilsynsbesøget den 8. marts 2023 kunne Landslægen konstatere, at der på Suðuroyar Ellis- og Røktarheim ikke blev ført journal i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 587 af 10. juni 2014 for Færøerne om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføringsbekendtgørelsen) og vejledning nr. 9019 af 15. januar 2013 om sygeplejefaglige optegnelser.
Systematisk og overskuelig journal
Landslægen konstaterede under tilsynet, at det var svært at få et overblik over patienternes tilstande i journalen. Der blev noteret oplysninger om patienterne flere steder, uden at der blev henvist dertil fra journalen. Der var blandt andet en mappe med afføringsskemaer uden, at det fremgik af journalen.
Desuden konstaterede Landslægen, at oversigten over sygdomme og funktionsnedsættelser ikke var fyldestgørende beskrevet, idet der i flere tilfælde manglede beskrivelse af flere sygdomme.
Det fremgik heller ikke af journalen, hvilke aftaler der var indgået med den behandlingsansvarlige læge om kontrol og behandling af patienternes sygdomme. F.eks. var det ikke journalført, hvilke aftaler der var indgået for en patient, hvis vedkommende havde for lavt blodsukker, samt hvilke aftaler der var omkring en patient, der fik stærkt smertestillende. Behandlingsstedet kunne redegøre for aftalerne med de behandlingsansvarlige læger, men det var ikke journalført.
Det er Landslægens opfattelse, at journalen skal give et systematisk og fyldestgørende overblik over patientens tilstand, så også personale, der ikke normalt varetager den enkelte patients behandling og pleje, har mulighed for at varetage plejen forsvarligt, ligesom det er nødvendigt for at understøtte kommunikationen med samarbejdspartnere.
Det er Landslægens vurdering, at det udgør en risiko for patientsikkerheden, at journalen ikke gav et tilstrækkeligt overblik over patientens sygdomme og funktionsnedsættelser, da dette danner grundlaget for tilrettelæggelsen og udførelsen af den fortsatte sygeplejefaglige behandling og pleje.
Beskrivelse af aktuelle og potentielle sygeplejefaglige problemer
Landslægen konstaterede, at det i alle tre stikprøver ikke fremgik tilstrækkeligt af journalen, at der var foretaget vurderinger af patienternes problemområder.
F.eks. manglede der en fyldestgørende plan i journalen for en patients behandling for diabetes. Behandlingsstedet kunne redegøre for, at vurderingerne var foretaget.
Hos en anden patient med kognitive udfordringer, forhøjet blodtryk og nedsat nyrefunktion manglede vurderingen af de aktuelle og potentielle problemer i journalen. Behandlingsstedet kunne delvist redegøre for, at der var foretaget vurderinger af de forhold, der manglede oplysninger om i journalen. De havde dog ikke journalført det, de kunne redegøre for.
Endelig manglede der også en beskrivelse af en tredje patients smerteproblematik. Behandlingsstedet kunne redegøre for aftalen med den behandlingsansvarlige læge, men det fremgik ikke af journalen.
Det er Landslægens vurdering, at det udgør en risiko for patientsikkerheden, når overvejelser om og vurderinger af, hvilke aktuelle sygeplejefaglige problemer og risici, den enkelte patient har, ikke journalføres i tilstrækkeligt omfang, da sådanne oplysninger er nødvendige for at understøtte og sikre kontinuitet i den fortsatte pleje og behandling af den enkelte patient.
Landslægen har lagt vægt på, at det tilstedeværende personale havde et godt kendskab til patienterne og i mange tilfælde kunne redegøre for den udførte pleje og behandling, men det forhold, at oplysningerne ikke er journalført, medfører en risiko i forhold til kontinuiteten i behandlingen og plejen, særligt ved eventuel udskiftning i det personale, der varetager den enkelte patients pleje samt ved fx nyansættelser.
Aktuel pleje og behandling, opfølgning og evaluering
Landslægen konstaterede i en ud af tre stikprøver, at det ikke fremgik af journalen, at der var fulgt op på ændringen af dosis af smertestillende medicin. Behandlingsstedet kunne redegøre for den aktuelle status.
Det er Landslægens vurdering, at en korrekt og fyldestgørende dokumentation af disse oplysninger er nødvendigt for at sikre kontinuitet i pleje og behandling af patienten og for at sikre den interne kommunikation på behandlingsstedet.
Udarbejdelse og implementering af instruks for journalføring
Landslægen konstaterede, at der på Suðuroyar Ellis- og Røktarheim ikke var en instruks for journalføring.
Det er ledelsens ansvar, at der foreligger de nødvendige instrukser, ligesom ledelsen har ansvar for, at instruksen er kendt af personalet og for at påse, at arbejdet udføres i overensstemmelse med instruksen.
Det er Landslægens opfattelse, at der på et behandlingssted som Suðuroyar Ellis- og Røktarheim skal være instrukser for journalføring.
Det er Landslægens vurdering, at fraværet af instruks for journalføring rummer en betydelig risiko for patientsikkerheden, idet instrukserne har til formål at sikre en korrekt og fyldestgørende dokumentation, som er nødvendigt for at sikre kontinuitet i pleje og behandling af patienten og for at sikre den interne kommunikation på behandlingsstedet.
Landslægen henviste i afgørelsen til vejledning nr. 9001 af 20. november 2000 om udfærdigelse af instrukser. Instrukser sikrer klarhed om ansvars- og kompetencefordelingen på stedet og har til formål at sikre en ensartet og sikker patientbehandling samt at forebygge tvivlssituationer hos personalet i forhold til behandling, hvor undladelse eller forkert udførelse umiddelbart kan medføre alvorlig risiko for patienten.
Samlet vurdering vedr. journalføring
Det er Landslægens vurdering, at de beskrevne grundlæggende og gennemgående mangler i form af ikke ajourført, fyldestgørende og systematisk journalføring rummer en betydelig fare for patientsikkerheden både med hensyn til sikring af kontinuitet og kvalitet i pleje og behandling af den enkelte patient.
Indhentelse af informeret samtykke
Under tilsynet fandt Landslægen, at der ikke var en systematisk praksis for at indhente og dokumentere informeret samtykke til pleje og behandling.
Behandlingsstedet oplyste også, at de lige før tilsynet havde taget et skema i brug, som patienterne skulle underskrive ved indflytning og dermed give samtykke på forhånd til fremtidig pleje og behandling samt videregivelse af helbredsoplysninger.
Det er på den baggrund Landslægens vurdering, at der ikke på tilstrækkelig vis blev indhentet et informeret samtykke fra patienterne forud for aktuel pleje og behandling på Suðuroyar Ellis- og Røktarheim.
Det er Landslægens opfattelse, at der er tale om grundlæggende mangler i relation til patienternes retsstilling, der udgør en betydelig fare for, at patienternes ret til selvbestemmelse ikke respekteres. Reglerne om information og samtykke har til formål at sikre patienternes selvbestemmelse og er et grundlæggende princip inden for sundhedsretten.
Det er således Landslægens vurdering, at den manglende efterlevelse af reglerne om information og samtykke udgør en betydelig fare for patientsikkerheden.
Landslægen henviste i afgørelsen til Sundhedsloven og bekendtgørelse nr. 582 af 2. maj 2019 for Færøerne om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger.
Samlet vurdering
Landslægen vurderer, at fejlene og manglerne i relation til sygeplejefaglige vurderinger, journalføring og informeret samtykke samlet set udgør større problemer af betydning for patientsikkerheden.